Rummelig ældre murermester-villa med 233 kvm boligareal i 2 plan + 30 kvm muret garage + 54 kvm udhus. Villaen er opført i 1924 i røde sten med tegltag og delvis nyere sprossevinduer. Villaen er i 2003 moderniseret med en god 1. sal m.m. Fremstår i rimelig stand, men trænger til en del istandsætning, og det gamle udhus mod nord bør nedrives. Centralt beliggende nær bymidten på en 507 kvm grund med overdækket terrasse og have mod vest. Indretning: Hall med terrazzogulv og garderobe, stort køkken/alrum med trægulv og hvidt inventar, mellemgang, soveværelse, stor opholdsstue med trægulv, brændeovn og karnap, lille gang til sidebygning med badeværelse med bruseniche. Fra hall trappe til 1. sal, som rummer gang, stort værelse med kvist og udgang til lille altan, alrum, værelse samt badeværelse med karbad/bruser.