Velbeliggende og velholdt etplansvilla i børnevenligt område.
Pæn og meget velholdt etplansvilla på 128 kvm + 32 kvm muret garage med værksted og redskabsrum. Villaen er opført i 1977 i gule sten med eternittag og nyere vinduer. Villaen er siden 2000 løbende moderniseret med nyere køkken og bad m.m. og fremtræder overalt velholdt og i fin stand. Villaen ligger på en 923 kvm grund i et roligt børnevenligt område kun 200 meter fra Skjern Å og andre naturoplevelser. Terrasse og flot velplejet have mod syd og sydvest.
Indretning: Baggang/bryggers med klinkegulv, bord, vask, skabe og vaskemaskine, køkken/alrum med inventar i lyst træ, entre/fordelergang, gæstetoilet, vinkelopholdsstue med udgang til sydvendt terrasse. Soveafdelingen rummer værelse, værelse med fast skab, badeværelse med bruseniche, samt soveværelse med skabsvæg.