Ældre villa med 184 kvm boligareal + 50 kvm kælder + 57 kvm udhus + 81 kvm muret dobbeltgarage. Opført/ i 1902 i rødt murværk med skifertag og delvis nyere PVC-vinduer. Ejendommen trænger til nogen modernisering. Centralt beliggende på en 1260 kvm grund, som støder op til grønt område ved Skjern Å - kanalen og med kort afstand til indkøb, skole og kulturcenter m.v. I haven er der drivhus sammenbygget med overdækket haveterrasse.
Indretning: Baggang med klinkegulv, bord, vask skabe og vaskemaskine, stort køkken/alrum med vinylgulv og bøgefineret inventar, soveværelse med faste skabe, opholdsstue, entre og alrum/værelse. Fra køkken/alrum gang til badeværelse med bruseniche, lille kontorindretning og depotrum. Fra entre trappe til uopvarmet og ubenyttet 1. sal som rummer 3 værelser og alrum. Fra køkken/alrum trappe til kælder med fyrrum og depotrum.