Spændende ældre landbrugsejendom med stuehus, 55 kvm carport og ca 290 kvm udbygninger. Ejendommen er opført i 1938 og siden 1999 løbende ombygget/moderniseret med bl.a. nyere ståltag og nyere sprossevinduer. Stuehuset i rødt murværk, og den primære udbygning er i pudset murværk med ståltag. Jordtilliggendet er 17,45 ha, hvoraf ca13 ha er dyrkbar, 0,5 ha med nåletræer og lidt løvskov, samt ca 4 ha med søer og eng direkte til Skjern Å. Mulighed for flotte natur- og jagtoplevelser, samt ca 600 meter fiskeret langs Skjern Å. Der er tillige et lille fritidshus ved åen. Ved stuehuset sydvendt haveanlæg grænsende op til Dalgaskanalen. Indretning stuehus: Baggang/bryggers med klinkegulv og vaskeunits, badeværelse med brusehjørne, køkken/alrum med vinylgulv, fineret inventar og brændeovn, viktualierum, opholdsstue, kontor, soveværelse med skabsvæg og entre med garderobe. Fra baggang/bryggers til 1.sal, som rummer repos, 2 værelser, samt uudnyttet disponibelt rum.