Sdr. Grenevej 2, Skarrild, 6933 Kibæk

Lystejendom med 10 ha enestående natur og god alsidig jagt.

Ældre landbrugsejendom med 88 kvm stuehus og 227 kvm udbygninger. Stuehuset er opført i 1907 i pudset/malet murværk med tegltag og sprossevinduer. Det er en vinkelbygget gård med værksted/lade i murværk med eternittag, samt en ældre stald i meget dårlig stand. Stuehuset er delvis istandsat indvendigt, men alle bygninger trænger til en gennemgribende renovering. Beliggende i meget flot natur ved Døvling Bæk kun 5 km fra Skarrild. Jordtilliggendet er 10,25 Ha, hvoraf en stor del kan opnå tilskud som Miljøvenligt landbrug eller tilskud ved afgræsning. Der er en lille skov og eng/mose ned til bækken. Ejendommen byder på meget flotte naturoplevelser og alsidig jagt på bl.a. kronvildt og råvildt.
Indretning stuehus: Baggang vaskemaskine og tørretumbler, entre/gang med klinkegulv, ældre badeværelse med siddebadekar og bruser, kammer, viktualierum, køkken/alrum/stue med trægulv og ældre inventar.